Tip: Skyrim kan køre 60 fps på Xbox

Spil

Jeg fik et anmeldereksemplar af Elder Scrolls V: Skyrim tilbage i 2011. Spillet var imponerende i skala, men det kørte ikke ligefrem gnidningsfrit. Derfor samlede jeg gladeligt et eksemplar af Skyrim op til Xbox One, som blandt andet gav mulighed for at installere mods. Det var rimeligt nyt, at brugerskabte mods på pc nu kunne installeres i et Xbox-spil.

Det kommer os til gode nu. Måske har mod’et været der i lang tid, men VG247 skriver som en nyhed, at man bør prøve dette mod, som løfter begrænsningen for fps (frames per second – billeder i sekundet). Begrænsningen gav god mening på de aldrende systemer for at levere en stabil indsats på 30 fps, men med Xbox S|X skal vi ikke længere begrænse os.

Skriv et svar