Flere spil får opdateringer til X|S

120fps Spil

Går man op i andet end hurtigere load på sin Xbox, så er der godt nyt til de, som nyder 120 fps og et generelt løft i den grafiske kvalitet.

Første spil til at få et grafisk løft er Rainbow Six: Siege. Spillet får den klassiske valgmulighed mellem høj billedhastighed eller 4K-opløsning. Vælger du 120fps, så bliver opløsningen skaleret. Vælger du 4K, så skalerer den billedhastigheden. Opdateringen er ude i dag, den 1. december. Husk, at Rainbow Six: Siege er en del af Game Pass for tiden.

Næste spil er EA’s Star Wars Squadrons, som allerede kører i 4K, men nu får spillet tilføjet 120 fps til Xbox-udgaven. Det gør PS5-ejere ikke. Spillet får ligeledes to forskellige indstillinger, som enten giver dig høj opløsning eller høj billedhastighed. Opdateringen kom i slutningen af november 2020.

Til sidste har vi den dystopiske Metro-serie, hvor seneste udspil, Metro Exodus, får en blanding af højere billedhastighed, raytracing, højere opløsning og selvfølgelig hurtigere indlæsning. Der er ingen dato eller videre informationer om Metro Exodus pt.

Skriv et svar