Cyberpunk 2077 kører dårligt på de gamle konsoller

Spil

Det var ventet, at Cyberpunk 2077 ville presse alle platforme til det yderste. Desværre kører den forrige generation af konsoller (Xbox One og PlayStation 4) spillet utroligt ringe.

Det har fået folk til tasterne, og efter et stort pres på Sony, er CD Project Red gået i gang med et større udredningsarbejde, flere indrømmelser af manglende prioritering af platformene (1 og 2), mens de går bodsgang og beder gamerne vente på, at spillet bliver patchet til en fungerende udgave.

Imens anbefaler en forbrugerorganisation ikke at købe spillet til de gamle konsoller, samtidig med at flere har fundet måder at optimere spillet på de gamle konsoller.

Det her har skabt en føljeton uden lige, hvor et meget beundret spilstudie lige nu får meget negativ presse, da årets potentielt bedste spil synes at halte gevaldigt. Du kan se en gennemgang fra Digital Foundry herunder. Undertegnede har ikke set noget gameplay fra spillet, da jeg glæder mig som et lille barn, men jeg skal selvfølgelig også game på min Xbox SX.

Skriv et svar