Microsoft bringer 20 Bethesda-spil til Xbox

Spil

Microsoft fyrer op for kedlerne, efter at opkøbet af Bethesda endeligt blev godkendt af konkurrencemyndigheden i EU for nylig. Med ejerskabet over en række klassiske spilserier, så åbner Microsoft nu op for godteposen med 20 Bethesda-spil på Xbox og PC, samt lidt gaming gennem Cloud på mobilen.

De 20 spil er ikke alle udpræget nye i hverken Game Pass eller på Xbox, men der er flere klassikere, som ikke før har været tilgængelige, heriblandt et af undertegnedes favorit spil: Elder Scrolls III – Morrowind. Derudover får den samlede Doom-portefølje plads på den virtuelle spilhylde med Doom, Doom II, Doom 64, Doom 3 og selvfølgelig Doom (2016) og Doom Eternal, selvom de sidste to har været i Game Pass siden efteråret.

Microsoft er desuden ret vævende omkring deres intentioner med Bethesda. De forventer, at Xbox-versionen af fremtidige spil vil være den bedste udgave i konsolregi, men samtidig vil de honorere de eksklusivaftaler med PlayStation, som er blevet indgået i sin tid. Derudover skal de store investering jo også tjenes ind igen, hvorfor de ikke kan være kræsne med deres udgivelser. Mange spekulerer, mens Microsoft mangler at melde endeligt ud, hvad der sker med f.eks. det kommende Starfield, Elder Scrolls VI og muligvis også et nyt Doom.

Fora Microsoft bringer 20 Bethesda-spil til Xbox

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #411
    Kenny Jensen
    Administrator

    Microsoft fyrer op for kedlerne, efter at opkøbet af Bethesda endeligt blev godkendt af konkurrencemyndigheden i EU for nylig. Med ejerskabet over en
    [See the full post at: Microsoft bringer 20 Bethesda-spil til Xbox]

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...