Selvom du har sat din 4K-konsol med Xbox-logo på fra Microsoft, så er det ikke altid, at du får serveret 4K-grafik. Hovedmenuen (dashboardet) får nu en overhaling, så den fremover er i sprød 4K. Forskellen kan du se på nyhedens billede. Men det er ikke den eneste nyhed i oktobers opdatering på Xbox.
De mange Xbox’er får en nattemodus (nightmode), så lyset bliver dæmpet på skærmen på et bestemt tidspunkt af døgnet. Funktionen kan tilmed dæmpe de to lysende knapper på henholdsvis kontroller og selve konsollen.
Derudover er der lidt justeringer til Quick-menuen, men samlet set er der intet banebrydende eller livreddende i denne måneds opdatering.
› Fora › Hovedmenuen bliver skarpere på Xbox S|X